Idéen med Sharia-lån
Skrevet 27 June , 2011
Efter at finansieringsselskabet har købt boligen for dens fulde værdi, køber man som låntager en fast aftalt portion af boligen hver måned, hvilket svarer til afdrag på almindelige boliglån, indtil boligen er overtaget. Samlet set kan et Sharia-lån derfor ses på som en leasingaftale; som låntager lejer man altså boligen hver måned, og når leasingaftalen er fuldt gennemført, og boligen betalt for, så ejer man boligen.
Selve ideen med Sharia-lån kan benyttes til finansiering af de fleste ting – dog er der særlige regler for, hvilke typer forretninger muslimske investorer sætter penge i. F.eks. må man ikke investere i hasardvirksomhed, alkoholproduktion, tobak, eller firmaer der anvender svin i produktionen.
Sharia-lån bliver lige så langsomt udbredt i flere og flere banker, som altså tilbyder låntypen til folk med alle religioner. Fordelen for ikke-muslimske kunder er her, at man med større sikkerhed ved, hvad prisen kommer til at være i den sidste ende, da man aftaler størrelsen på og antal af afdrag, inden købet foretages, og lånet optages.


