Intro til Årlige Omkostninger i Procent
Skrevet 4 August , 2011
Når man vil tage et lån, bør man kigge på omkostningen indenfor den type lån, man ønsker; om det så er et forbrugslån, boliglån eller andet. Der er nemlig risiko for, at man kommer til udelukkende at kigge på renten, når man sammenligner lånene. Det er i stedet endnu mere vigtigt at huske, at der udover renter også er andre omkostninger i forbindelse med lånet, nemlig fx gebyrer og administrationsomkostninger. Selvom renten på ét slags lån er meget lav, kan gebyrerne godt være meget høje – omvendt kan renten være høj på et andet lån, der så til gengæld har lave gebyrer. Det er derfor vigtigt at kigge på den samlede omkostning af et lån, og dette gør man ved at studere lånets Årlige omkostninger i procent (ÅOP). Det er nemlig blevet lovpligtigt for långivere at skulle oplyse ÅOP, da den er mere sigende med hensyn til omkostningen, end renten er.



